Africa Tours CSS Sprite


Fotosafari til fantastiske Pantanal

Safari & Beyond byder velkommen til denne unikke fotosafari, der bringer os ind i Sydamerikas hjerte i det sydvestlige Brasilien nær grænsen til Bolivia og Paraguay.

Her ligger verdens største tropiske vådområde på ca. 200.000 km2, altså 4-5 gange Danmarks areal, hvoraf langt den største del hører til Brasilien. Pantanal er absolut stedet, når det handler om at se de største og mest spektakulære dyr i Sydamerika. Området er levested for et meget varieret dyreliv med jaguar, ozelot, kæmpeodder, tapir og kæmpemyresluger som de helt store trækplastre blandt pattedyrene. Det ekstremt rige fugleliv kan fremvise enestående arter som f.eks. verdens største papegøje - den truede og smukke hyacintara, nanduen, Sydamerikas svar på strudsen, den meget store jabiru stork og den vidunderlige, farverige tukan med det store, smukke gule næb. Her er også masser af kaimaner (krokodiller) og den gigantiske kvælerslange anakondaen ses hyppigt, så Pantanal er simpelthen et paradis for alle naturelskere og ikke mindst for naturfotografer.

Pantanal er meget tyndt befolket og består af en mosaik af mange forskelligartede naturlandskaber, hvoraf størstedelen er privatejet jord, som tilhører de mange kvægfarme med ekstensivt opdræt af kødkvæg. Disse såkaldte fazendaers traditionelle drift er med til at bevare områdets natur, og suppleret med flere fredede områder og en nationalpark med status som verdensarv under UNESCO understøtter fazendaerne en bæredygtig naturbevarelse og danner basis for den eksklusive økoturisme i området. Pantanal rummer generelt en fantastisk biodiversitet med ca. 3.500 arter af planter, 100 arter af pattedyr, 650 fuglearter og et væld af spændende krybdyr, padder, fisk og insekter. Bedst af alt, så er mange af dyrene, lettere at få øje på end i de fleste andre områder, hvor de lever.

Vi skal bo tre steder i Pantanal med forskelligartet natur, som hver har deres styrke i forhold til dyreobservationer. På denne måde opnår vi den størst mulige sandsynlighed for at få ”det hele” med os hjem i vores egen og kameraets hukommelse.


Udskriv program

Din rejseleder er Helle Løvevild Golman

Med en universitetsgrad i nærorientalsk arkæologi og en ranger uddannelse fra Afrika i ryggen, har verdens 7 kontinenter altid været Helles arbejdsplads, Beriget med verdens kulturer, naturoplevelser og medlem af de Kvindelige Eventyrers Klub lever Helle i dag sin drøm ud som naturfotograf m.m.

Læs meget mere om din rejseleder Helle Løvevild Golman HER.

Prisen inkluderer: 

  • Flyrejse fra København til Cuiabá t/r på økonomiklasse
  • Safari i Pantanal jf. ovennævnte program
  • Overnatning på hoteller og lodges af god kvalitet med fuldpension
  • Koldt drikkevand døgnet rundt, juice til morgenmaden og kaffe/te til alle måltider
  • Dansk rejseleder og fotoekspert, Helle Løvevild Golman 
  • Fotoworkshops med Helle Løvevild Golman
  • Transfer til/fra lufthavn
  • Rejsegarantifond

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge, beregn ca. 150 USD pr. person for hele rejsen
  • Drikkevarer udover nævnt i programmet
  • Personlige udgifter og udflugter
  • Forsikringer
  • Vaccinationer 

Rejsedatoer 2019

Dato Pris fra
16. sep. -
26. sep.
11 dage
39.995 DKK
Få tilbud

Rejsedatoer 2020

Dato Pris fra
28. sep. -
8. okt.
11 dage
43.295 DKK
Få tilbud