Africa Tours CSS Sprite


Best of Africa - luksussafari og ophold i Kenya og Victoria Falls 

Luksus safari på Karen Blixen Camp, fly over savannen, safari- og kanoture på Zambezi-floden samt mægtige Victoria Falls. Dette er en rejse for livsnydere og alle, der elsker Afrika og oplevelser af allerbedste karat.

Storslåede safarioplevelser og en fantastisk natur. Oplevelserne er mange, og ikke uden grund er Kenya et af verdens absolut bedste safarilande. Koncentrationen og variationen af de vilde dyr betager enhver. Indkvartering i luksustelte direkte til Mara-floden på Karen Blixen Camp. Der køres safari i åbne 4-hjulstrækkere i det dyrerige område.
Mad, service, og betjening er i top, og er alt sammen inkluderet i opholdet. Safarien indledes med fly til savannen, og turen er en både smuk og tidsbesparende oplevelse.

Fra Kenya flyves til Zimbabwe, nærmere betegnet til det mægtige Victoria vandfald. Victoria Falls er kendt som Afrikas adrenalin-hovedstad og byder på en lang række aktiviteter foruden storslået natur. Bevæger man sig lidt væk fra vandfaldet har området fortsat masser at byde på langs den mægtige Zambezi-flod. Vi indkvarteres igen helt fantastisk i både Victoria Falls by og direkte ved Zambezi på nogen af de bedste indkvarteringer området har at byde på. Det fås ikke meget bedre.

Vi tør godt garantere såvel oplevelser som indkvartering i absolut topklasse, når vi byder velkommen til Best of Africa sammen med vores danske rejseleder Anna Mason, der er rejseleder og har hele Afrika som sin arbejdsplads. En rejse med Anna byder på en stor viden om hele det afrikanske kontinent samt en passion for Afrika, som hun elsker og gerne giver videre til sine gæster.


Udskriv program

Din rejseleder er Anna Mason

Anna kom i 1975 til Kenya for at holde ferie. Her tabte hun sit hjerte til en mand, som hun blev gift med og til det afrikanske kontinent. Dette var med til at starte et kærlighedsforhold til Afrika og dens storslåede natur og i dag er Afrika fortsat Annas hjem, hvor hun er bosiddende i Kenya.

Læs meget mere om din rejseleder Anna Mason HER.

Prisen inkluderer: 

  • Flyrejse på økonomiklasse
  • To nætter i Nairobi m/morgenmad
  • Fly Nairobi – Mara – Nairobi (obs bagage begrænsning på fly)
  • Fire nætter og luksussafari på Karen Blixen Camp
  • Safari i åbne 4*4 under ophold på Karen Blixen Camp
  • Alle måltider på KBC samt kaffe, te, øl, sodavand samt husets vine
  • Entre Karen Blixen Farm/museum, middag restaurant Carnivore
  • To nætter Ilala Lodge Hotel m/morgenmad
  • En nat Gorges Lodge inkl. måltider og aktiviteter som beskrevet
  • To nætter Zambezi Sands inkl. måltider og aktiviteter som beskrevet
  • Entre til nationalparker
  • Engelsktalende chauffør/guide
  • Dansktalende ekspertrejseleder
  • Transfer til/fra lufthavn
  • Lufthavnsskatter/Rejsegarantifond

Prisen inkluderer ikke:

  • Visum til Kenya USD 50
  • Visum til Zimbabwe USD 50
  • Vaccinationer (vær opmærksom på du skal vaccineres mod gul feber, når du kommer fra Kenya til Zimbabwe)
  • Drikkepenge, drikkevarer (hvor det ikke er beskrevet) og øvrige personlige udgifter
  • Private udflugter, f.eks ballonsafari, besøg i Masailandsby eller udflugter ved Victoria Falls
  • Forsikringer

 

 

 

 


Rejsedatoer 2019

Dato Pris fra
25. okt. -
6. nov.
13 dage
38.995 DKK
Få tilbud